Butik vs. netindkøb

Det er altid til overvejelse, om man skal købe sine ting over nettet eller i butikken. De primære argumenter er altid, at på nettet får man det billigt, og i butikkerne får man den gode service. Jeg vil hermed skyde begge argumenter i sænk.

Den første er nem. Der er stort set altid en fragtomkostning, der gør, at man ikke sparer det helt vilde. medmindre man er virkelig big spender, og hvor ofte er det nu liiiige, at man er det?

Den anden er straks lidt vanskeligere, og lidt mere nuanceret. Men ikke desto mindre vil jeg fortælle historien om min tur i Inspiration i dag, der er et pragtfuldt ekspempel på, hvor god "service", man får i de gænge butikker i dag.

Det starter ellers godt. Jeg har lidt småtravlt, skal bare have en gryde (i øvrigt Eva Trios gryder - kan varmt anbefales!), der er på tilbud, og et piskeris, der kan gå i de små gryder. Jeg kommer ind i butikken, og til min positive overraskelse kommer der en ung dame og spørger om jeg har brug for hjælp. Yes, tænker jeg, nu behøver jeg ikke at styrte rundt efter det grydelåg, jeg overvejer at købe til gryden som et lille impulskøb. Og afsøge hele butikken for andre piskeris end det, jeg lige har set ud af øjenkrogen.

Jeg starter med at spørge til grydelåget, og på fornem vis spørger den unge dame mig, om jeg vil have det med eller uden glas. Med glas beslutter jeg mig for, og informerer således damen om dette. Men da vi kommer frem til hylden kan vi i fællesskab konstatere, at den har de ikke på hylden. Og det er så her, at det lige så stille begynder at gå ned af bakke...

Hun starter således:
Dame: "Nå hov, dem har vi vist ikke flere af i den størrelse..Vi har kun den tilbage med stål. Vil du have den i stedet for så?"
Mig: "I får den ikke hjem igen?"
Dame: "Altså jeg er ikke sikker på om de har glaslåg i den størrelse (det var så her at jeg tænkte ved mig selv, at så var det da dumt, at hun gav mig muligheden i første omgang..)"
Mig: "...."
Dame:"Menøh... Jeg kan da godt gå op og se efter i vores bog hvis det er..."
Mig: "Ja, det må du egentlig gerne" (og tænker "nææææh, det var da kvikt tænkt!")

Dame vender sig langsomt rundt med et suk og har en snært af irritation over at jeg takkede ja til hendes tilbud. Havde jeg shoppet på nettet, var jeg længe surfet videre her.

Damen vender kort efter tilbage og bekræfter sin egen mistanke om at glaslåget ikke findes i den størrelse (Flot!), og supplerer med "menaltså.. vil du så have det i stål eller hvad?"

Jeg indrømmer, at det vidste jeg ikke, så jeg stod længe og trak på det.

Havde det nu været mig, der skulle overtale en kunde til at købe et produkt havde jeg nok forsøgt at sætte mig ind i, hvad kundens behov var, for ligesom at give mit besyv med. Jeg ville starte med at spørge hvad gryden primært skulle bruges til og hvor tit jeg ville bruge den og så videre. Bare for at virke en SMULE interesseret. Derefter ville jeg finde på nogle argumenter, der gjorde at jeg ville få solgt det forbandede låg med. Hvor svært kan det være  - en smule engagement kommer man langt med. I stedet sukker damen og begynder at kigge sig omkring, velsagtens efter nogle varer, hun kan rette på.

Jeg ender med at beslutte mig for ikke at købe låget. I stedet spørger jeg til piskeriset - jeg har kun set et af den slags, jeg gerne ville have - et som ikke hænger sammen forneden - og spørger til, om der findes andre af den slags i butikken, ud over den ene, jeg har set. Nej, siger damen, det har de ikke. Senere kan jeg så gå hjem på nettet og konstatere, at de har ikke mindre end to andre slags. Så tak for det.

Det viser sig at være et piskeris til intet mindre end 200 kr., og da jeg påpeger den lidt peberede pris, bliver damen faktisk lidt småfornærmet, og siger "det er fordi det er det BEDSTE stål man kan få! Det fås ikke bedre" Hvad det betød for mig og den måde mit piskeris blev brugt i hverdagen, hørte jeg ikke noget om.

Mens hun står og slår varerne ind, kommer jeg i tanke om, at jeg egentlig gerne vil have det låg. Det siger jeg til dagen, hvorefter hun med himmelvendte øjne traver de 15 meter ned for at hente det.

Og for rigtigt at slutte med bravour, siger den unge dame til mig, da hun afleverer posen: "Og HUSK nu at gemme bonen. Vi KAN altså ikke hjælpe dig, hvis du ikke har gemt bonen!!" Jamen uh ha da, jeg må da hellere gemme den bon så verden ikke går under. Hvis det var mig, havde jeg måske nok i stedet ønsket min kunde en dejlig dag.

Altså, jeg tænker bare, at jeg godt kan forstå hvorfor folk handler over nettet i dag - selv en computer giver bedre service, og så er man fri for butiksassistenter, der snart har fri og derfor holder præfyraften, eller bare er i dårligt humør. Det er faktisk lidt synd, for jeg kan godt lide at have tingene i hænderne, mærke hvordan tingene føles, inden jeg køber det. Men sagen er, at de ansatte i butikkerne sjældent er provisionslønnede, så et eller andet sted kan de være møghamrende ligeglade om jeg køber et låg eller ej. Og det afspejles desværre i deres "service".