mandag den 29. oktober 2012

Cuddle up!


Ja, nu når jeg - takket være det tarvelige "lagersalg" fra garn.dk -  ikke lige får lavet mit eget tæppe at svøbe mig ind i her i vintermånederne, er det jo bare godt at der findes så mange lækre sager ude på markedet.
Heavy Knitted plaid i retstrik fra By Nord. kr. 1399,-/stk. fra modernmood.dk
Plaider i saristof fra BoConcept, kr. 595,-/stk.
Klippan Plaid i lammeuld, kr. 799,- på magasin.dk

Holt Tea Plaid fra Ralph Lauren Home
Plaider  - så kan de kolde vinteraftner bare komme an!

fredag den 26. oktober 2012

Havde jeg tid her i weekenden...

...ville jeg tage turen til Herning, for denne lørdag - og kun lørdag - er der nemlig Stumpemarked i Messecenter Herning. Der kan du uden tvivl komme hjem med noget, du liiiiige står og mangler... Se www.mch.dk eller www.stumpemarked-herning.dk.

Til gengæld ville jeg for alt i verden undgå garn.dk`s "lagerudsalg" i Kolding - sikke da en omgang luftkasteller. I håbet om at kunne købe noget billigt, lækkert garn til at lave et dejligt vinterslumretæppe tog jeg hele turen fra Aarhus til Kolding, for blot at kunne konstatere, at garnet kun var sat 10% ned. 10%???!! What?! Men bevares, for at imødekomme de, der var kommet på grund af de annoncerede 60% nedsatte varer, var der da også et par kurve med noget sammenfiltret garn i vidt forskellig størrelse, kvalitet, nuance og jeg skal komme efter dig. Mage til farce. Don´t do it!

Jeg hepper på Herning stumpemarked! Go for it!


tirsdag den 23. oktober 2012

Color!

Tjek lige Dyrups nye farvekort her. Jeg er især vild med farven havgus på side 18, som du kan se på billedet... Perfekt farve, især hvis man har en mand, der bare ikke er så tosset med det der lavendel...Måske har det også noget at gøre med indretningen på billedet?? Jeg elsker at den røde stol og den røde lampe tilføjer lidt varme til rummet sammen med det robuste bord. Det er enkelt, det er råt...mmmm! Jeg ville måske tilføje lidt mere vinterhygge til rummet, i form af et lækkert lammeskind og et strikket tæppe. Men det er da for lækkert!

tirsdag den 9. oktober 2012

Nordiske lækkerier




Har I set Bright Sprout lampen fra det aarhusianske Nordic Tales? Den er fantastisk. Den hviler ganske enkelt i sig selv med sine runde, smukke former, og ja, sit - ganske enkelt - fuldendte design. Jeg elsker når man kan lave noget enkelt, virkelig low-key, og så bare få det til at se så super godt ud. Jeg ville købe 3-6 stykker, sætte dem op foran et gulv til loft vindue, og så bare lade dem være smukke, svævende skulpturer om dagen og lækker hyggebelysning om aftenen. Eller måske lade dem omkranse et yndlingsmaleri/yndlingsplanten/yndlingswhatever. Uh, eller købe flere og så bruge dem som en alternativ lysekrone over spisebordet! Der er ingen grænser! Det er det, der gør denne lampe så fantastisk.

Nordic Tales har ikke vist så meget af sig endnu, men jeg glæder mig allerede til at se deres næste påfund - for noget siger mig, at det bliver godt!

Nordic Tales Bright Sprout Lampen fås f.eks. på kaiku.dk til kr. 400,-/stk.

fredag den 5. oktober 2012

Plakater - en how to

Lige et par gode råd om valg af - og indretning med - plakater.

Plakater er en dejlig ting. De koster ikke så meget som et maleri, og kan skabe lige så meget stemning - hvis man vel at mærke vælger dem med omhu. Og vel at mærke hvis man forstår at præsentere dem godt. Så her får du lige et par gode råd med på vejen om valg af plakat(er).

Vonsild plakat set på lauritz.com.
Kan også fås på allposters.dk til kr. 596,-
Hvad skal jeg vælge?
Hvad kan du rigtig godt lide? At lave mad? At dyrke en speciel sport? At indrette? At være kreativ? Uanset hvad, så er der i plakaternes verden altid mulighed for at vise, hvem du er. Så gør det endelig! Eller indret efter hvilket rum, du skal have en plakat i - findes der noget hyggeligere end en Karoline plakat ude i køkkenet? Eller måske som på billedet - en farverig Vonsild plakat, der kun kan give godt humør!

Har du lidt svært ved at finde rundt i plakatjunglen - hvilket er forståeligt nok - så meld dig som fast læser på bloggen boligcious.com. Her poster Malene hver dag en ny plakat til inspiration.

Hvor skal jeg købe?
Det optimale er selvfølgelig, at du får lov til at se din plakat "live", inden du køber den, for farver kan en gang i mellem snyde på computeren. Men nu har vi jo ikke alle en lækker plakatbutik i baghaven, og så er det jo godt at der findes nogle gode on-line butikker.

Bjørn Wiinblad plakat "Prinsessen"
Kr. 150,- på plakatmuseum.dk
En online plakatbutik, som jeg vil anbefale, er faktisk shoppen der er tilknyttet Dansk Plakat Museum. De har så mange dejlige plakater derinde. "Den er pæn, den er pæn, den er pæn..." Hop ind på www.plakatmuseum.dk.

En anden lidt sjov hjemmeside er filmplakaten.com. Her sælger de udelukkende originale filmplakater - altså ingen genoptryk. Så vil du gerne have lidt hardcore vintage, eller er du filmentusiast, så er det hjemmesiden for dig. Smæk et par plakater op i TV-stuen, så er stemningen sat!

Indramning eller ej?
Brug de ekstra penge på at indrette plakaten. Det giver et mere fuldendt udtryk, og så vedligeholdes plakaten bedre. Husk at sikre dig, at der er en passepartout (en hvid kant rundt) i rammen, det lader plakaten komme til sin fulde ret. Få med andre ord lige de sidste detaljer med, når du køber din yndlingplakat!

Lige en sidste ting med på vejen...
Køb gerne flere plakater af samme kunstner og lav en billedserie. Det er lækkerier!








tirsdag den 2. oktober 2012

En gammel kending... Men den holder!

Retangulære vaser brugt som afskærmning


Jeg synes lige jeg vil gøre opmærksom på en gammel hjemmesidekending, for selv om den faktisk er "old news", er den bestemt stadig værd at besøge - nemlig en hjemmeside, der bruger ting fra IKEA til noget andet, end det de egentlig er produceret til. Hjemmesiden er bygget op således, at det er brugerne, der bidrager med deres løsninger i hjemmet - og faktisk kan man få mange fede ting for en billig penge! Siden er fyldt med masser af nytænkning og alternative løsninger. Det bedste er, at selvom produkterne er fra IKEA, så finder man ikke det samme hjemme hos naboen. Hvem vidste for eksempel, at et Lack sofabord til kr. 39,-/stk ville se fantastisk ud som et sengegærde, hvis man købte seks af dem og satte dem sammen? Jo tak, et par skruer og en handymand, så er den fikset! Eller hvem vidste, at de velkendte retangulære vaser kunne blive brugt til at kreere en smuk væg til sit badmiljø? Eller servietholderen Fantastisk fungerer super som en laptopholder?
Lack sofaborde brugt som sengegærde!

Det er uden tvivl en side, der er et visit værd. Super meget orden er der ikke på siden, og nem er den ikke at navigere på, men det gør så, at man falder over løsninger og idéer, som man selv ikke havde forestillet sig. Siden hedder ikeahackers.net, og du kan komme til den ved at klikke her. Det er hurtigt, nemt, billigt, kreativt - og lovligt!