lørdag den 24. november 2012

Munch og andet godt på Aros

Plakat fra Aros, kr. 299,- 
Min lørdag formiddag blev brugt til at tage med min netværksgruppe ind og se den aktuelle udstilling af Edvard Munchs værker på Aros i Aarhus. Det var en super fin udstilling. Jeg er bare sådan lidt...åhr, jeg gad godt at en udgave af Skriget havde været med på udstillingen. For mig er Skriget bare indbegrebet af Edvard Munch, så det virkede lidt amputeret. Den der tarvelige litografi af motivet gjorde det bare ikke godt nok...

Ikke desto mindre er Edvard Munchs billeder jo betagende, så jeg begav mig i Aros' dejlige gavebutik og købte en kæmpeplakat med motivet Madonna, 125 x 175 cm. Hold da op, den er godt nok stor. Og jeg er ikke engang særlig vild med rød. Men jeg kunne bare ikke stå for den!

Billede af Kaspar Bonnén pt. udstillet på Aros
Hvis du en dag kommer forbi Aros for at se Edvard Munch udstillingen, vil jeg også anbefale at du smutter forbi afdelingen med malerierne af Kaspar Bonnén. Man kan sidde og stirre på hans malerier i timevis, og bare finde flere og flere rum og motiver. Og så er de samtidig farverige. Lækkert!

Og så forvildede jeg mig jo ind i afdelingen for samtidskunst. Og midt i forvirringen af irriterende videoer, lysinstallationer , plastelementer og for mig andre uforstående kunstværker, fik jeg øje på et billede af Julie Nord. Det var placeret et vildt mærkeligt sted, sådan helt oppe under loftet, og vel at mærke ikke engang på den midterste korridor.

Alle de der sindssyge detaljer gør, at man bare har lyst til at udforske og opdage billedet. Og jeg elsker den slags motiver! Det var næsten synd, at billedet var placeret et så mærkeligt sted. Jeg følte mig totalt priviligeret at have fået øje på det :-)

Rigtig god weekend til jer alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar